Salgsbetingelser og disclaimer

Salgsbetingelser og disclaimer

Shoppen drives af et privat motionshold, ikke af en virksomhed, og alt overskud går til holdets fælleskasse. Ved at bestille accepterer du betingelserne herunder.

Hvem sælger?

Vojens Patriots er et privat motionshold for militærveteraner under VIK. Vi er ikke en forening, ikke momsregistrerede og driver ikke erhverv. Varerne sælges af holdets medlemmer som privatpersoner. Spørgsmål sendes til patriots.vik@gmail.com.

Varerne

Brugte trøjer er tidligere spillet i og sælges som beset. Slid, små pletter, reparationer og falmede tryk kan forekomme. Vi beskriver og fotograferer hver trøje så præcist, vi kan. Er du i tvivl om stand eller størrelse, så spørg før du bestiller.

Vi har kun få af hver vare, og en vare er først reserveret til dig, når vi har bekræftet din bestilling.

Priser

Alle priser er i danske kroner. Der lægges ikke moms på, da vi ikke er momsregistrerede. Fragt koster 59 kr. Varerne kan også afhentes gratis ved træning i Vojens efter aftale.

Bestilling og betaling

  1. Du bestiller varerne i shoppen. Der trækkes ingen penge på hjemmesiden.
  2. Du får en ordrebekræftelse på e-mail eller tlf samlet beløb og hvor pengene skal indbetales.
  3. Du betaler beløbet til vores MobilePay Box og skriver navn i beskeden.
  4. Når vi har set betalingen, sender vi varen eller aftaler afhentning.

Er betalingen ikke modtaget inden 3 dage, annullerer vi bestillingen og frigiver varen.

Levering

Vi sender inden for 7 dage efter modtaget betaling, eller du afhenter efter aftale. Holdet driver shoppen i fritiden, så hav lidt tålmodighed.

Returnering og fortrydelse

Da vi sælger som privatpersoner, gælder forbrugeraftalelovens 14 dages fortrydelsesret ikke. Køb er derfor som udgangspunkt endelige, og brugte varer sælges som beset. Vi vil gerne have tilfredse kunder, så passer en trøje ikke, kan du kontakte os inden for 14 dage, så finder vi en løsning.

Er en vare tydeligt anderledes end beskrevet, eller er en ny vare defekt, så kontakt os, så finder vi en løsning.

Ansvar

Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller tab hos fragtfirmaet, når pakken er afleveret til forsendelse. Billeder og beskrivelser er vejledende, og farver kan se anderledes ud på skærmen.

Kontakt

Daniel S. Berg
patriots.vik@gmail.com